Kommunikation med dyr ved hjælp af telepati - primært heste, hunde, katte.
Dyrene har også brug for at blive forstået, og det kan jeg hjælpe dem med ved at kommunikere med dem via telepati, som er en evne til at føle dyrets ønsker, tanker, personlighed, tidligere oplevelser mm.
Jeg kommunikerer med dem ved enten at være i fysisk kontakt, eller ved at du sender mig en mail med et billede og navnet på dyret.
Hvis dit dyr kunne tale, hvad mon det så ville fortælle dig, når det virker trist "uden grund"? Eller pludselig er ulydig "uden grund", eller bange "uden grund". Hvorfor ikke lade dyret selv fortælle om, hvad det er utilfreds med, bange for, eller hvad det nu end måtte være, via telepati. Der er næsten altid en årsag til, at dyret protesterer eller ændrer adfærd, og som regel stammer det tilbage fra en eller anden tidligere dårlig oplevelse, som det har brug for at fortælle om. Måske har det fysisk ondt, og her kan jeg hjælpe med teknikken ET, som er en række bestemte blide bevægelser, der løsner op for spændinger og giver øget velbefindende og bringer kroppen i balance.
Dyr har personlighed, ligesom os mennesker - ikke to er ens. Og ud over at de kan være kede af det eller utilfredse med tilværelsen af ligeså forskellige årsager som os, fx. forkert kost, for lidt motion, have ondt, manglende opmærksomhed, savn osv., så er de i øvrigt meget følsomme overfor åndelig aktivitet (spøgelser) og kan også af denne årsag føle sig utilpasse eller ligefrem bange. Drejer det sig om en hest, kan det være, den er bange for at gå ind i en bestemt boks, eller i det hele taget ikke bryder sig om stalden.
Jeg elsker dyr og går ekstremt meget op i, at de har det så godt som muligt. Vi har jo selv anskaffet dem - de har ikke valgt os - så jeg mener, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at give dem et optimalt liv. Kan man ikke selv overskue al pasning og pleje, må man hente hjælp.
Jeg har selv tre friesere, to shetlandsponyer, 2 katte og en forvokset schæfer. Hestene går i løsdrift med ubegrænset adgang til hø, da jeg mener, det er den mest naturlige måde for dem, når nu vi begrænser deres bevægefrihed. At spærre et flokdyr inde enkeltvis i en boks uden at kunne nusse hinanden og lade den stå der i som oftest 23 ud af døgnets 24 timer, mener jeg er HELT uacceptabelt. Forestil dig at stå og glo ind i en væg i så lang tid kun afbrudt af dagens fodringer som højdepunkt. Et dyr, som er skabt til de åbne vidder....
Jeg glæder mig meget til at hilse på dit dyr og gøre, hvad jeg kan for at hjælpe det til bedre velvære.
