Hvem er jeg?

Clairvoyance

Kosttilskud

Equine Touch

Sprog

Kontakt

Kurser

 

 

 

 

 

Hvem er jeg?                          Mig og min søde brormand               
    

Først og fremmest er jeg heste-pige, og jeg bor på landet med mine skønne friesere, min søde (kæmpestore) hund og nogle staldkatte. Hestene får lov bare at være heste og går og hygger sig dagen lang og nyder livet.

Nå men for mange år siden læste jeg til korrespondent i fransk og spansk og advokatsekretær, og disse uddannelser har været adgangsbillet til nogle meget meget fine sekretærstillinger, både indenfor det private erhvervsliv og indenfor diplomatiet, hvor det også blev til udstationering i nogle år i Paris. 

Nu har mine sprog givet mig mulighed for at arbejde som aftenskoleunderviser hos AOF, hvor jeg pt. både underviser i fransk og spansk i flere byer, og det er bare superskønt at bruge sprogene og møde alle de dejlige mennesker.

Sideløbende med mine fine jobs begyndte jeg at interessere mig for noget helt andet, nemlig den alternative verden, og jeg begyndte på clairvoyance-skole hos Gjertrud Berlon i København, hvorfra jeg tog eksamen som clairvoyant rådgiver i 1997. Samtidig tog jeg kurser i "åndsvidenskab og psykisk forståelse" på Kosmos Center ved Steen og Ingelise Landsy. Tja, og en masse andre kurser indenfor denne anden verden hist og her, blandt andet har jeg flere gange været på Stansted Hall i London for at lære mere om kontakt til afdøde.

For nogle år siden blev jeg så beriget med mit dyrehold, og jeg har i mange år ønsket mig at arbejde med de smukkeste og mest fascinerende væsner på jorden i mine øjne, nemlig hestene. Nu kom jeg et skridt videre ved selv at eje nogle stykker af slagsen, men at få arbejde indenfor hesteverden har været helt umulig, da jeg ingen erfaring havde. Jeg gik til ridning en enkelt sæson som teenager og købte så de her rå ungheste for nogle år siden. Alle rystede på hovedet af mig, ingen erfaring - "du burde have købt én enkelt 20-årig hest." Men jeg synes nu, det er gået meget godt med opdragelsen af de unge - fra at være vilde, bange og uhåndterlige er de blevet de sødeste og mest omgængelige heste man kan ønske sig.

ET har givet mig mulighed for at hjælpe heste til bedre velvære.

Hestene/dyrene, sprogene, sekretæren, clairvoyancerne - det er altsammen mig. Tak for at du gav dig tid til at læse om mig.

                                               
                                                                                  

                                                                                                      Mig og mine prinsesser