Er for dig, der har mistet en kær. Nåede du ikke at sige farvel, eller kunne du ikke? Har du dårlig samvittighed over et eller andet? Er savnet så stort, at du er gå-et i stå i dit liv og har mistet glæden ved livet? Det er ikke kun de efterladte, der savner, de afdøde savner lige så meget, og det kan være meget frustrerende for dem ikke at kunne fortælle de efterladte, at de stadig findes, bare uden den fysiske krop.
KAN MAN TALE MED DE DØDE?
Ja, det kan man. Har du et ønske om at få kontakt til en afdød, som du savner eller gerne vil spørge om noget, kan jeg hjælpe dig. Dog skal du være opmærksom på, at det er de afdøde, der vurderer, om du er klar til kontakten, og hvis ikke du er det, så kan de sende en anden afdød, eller slet ingen. Det er dog sjældent, de ikke dukker op, men du bør vide, at man ikke kan garantere kontakt. Som regel går der noget tid, før den afdøde viser sig, og indtil da får du en almindelig clairvoyance.
Jeg har ikke brug for at se foto, smykker eller andet for at komme i kontakt med afdøde, så det behø-ver du ikke at tage med. For at du ved, hvem der vil i kontakt med dig, beskriver den afdøde sig selv, indtil du ved, hvem det er. Nogle gange siger de for eksempel også bare "jeg er din farmor". De beskri-ver sig med fx udseende, væremåde, dødsårsag, et smykke, der har en bestemt relation til dig, stem-men, kropsholdning osv.
Det kan være følelsesmæssigt hårdt endelig at få snakket med en, man savner. Når du som efterladt har fået "snakket" med afdøde, kan der blive løst op for en sorg, der kan have påvirket dig i mange år.
Når vi dør, lever vores sjæl vide-re. Det er kun den fysiske krop, der dør. Jeg kan hjælpe dig med at få kontakt med denne sjæl og give dig budskaber fra afdøde.
Fik du ikke sagt farvel?
FINDES DER LIV EFTER DØDEN?
Når vi har sagt farvel til det fysiske liv og har efterladt vores krop, fortsætter livet som sjæl i den åndelige verden. Herfra kan sjælene/de afdøde kontakte den fysiske verdens beboere, fordi de også savner dem, de har mistet. De vil fortælle, at de stadig findes - bare i en anden form. De forsøger at gøre opmærksom på sig selv på forskellige måder, fordi de fleste ikke kan se de afdøde/sjælene.
HUSRENS
Bare rolig - du er ikke ved at blive skør. Det er en afdød, der forsøger at få din opmærksomhed. Lige som du kan have forskellige grunde til at ønske kontakt med en afdød, kan afdøde også have det. De kan savne dig, ønske at sige undskyld for et eller andet, ønske at hjælpe dig med noget i din hverdag, som vil gøre tingene nemmere for dig, og de kan ganske enkelt bare ønske at sige, at de har det godt osv.
De fleste foretrækker, at jeg kommer hjem til dem for at foretage en hus-rens, men det kan også lade sig gøre på afstand. Når jeg udfører en hus-rens, går jeg rundt i husets forskellige rum for at skabe kontakt med de usynlige væsner. Når jeg møder dem, spørger jeg dem om, hvorfor de er i huset. Når jeg har fortalt dig, hvad jeg har oplevet, beder jeg sjælen(e) om at forlade dit hjem, så du igen har et fredeligt hus.
SPØGER DET?
Hvis ikke du har et specifikt ønske om at få skabt kontakt til en afdød, kan det være, at du undrer dig over, at der sker uforklarlige hændelser hjemme hos dig - du oplever simpelthen, at det spøger.
Måske hører du en stille hvisken eller en hørbar fysisk stemme, ser skygger, hører fodtrin, føler dig overvåget, synes det er ubehageligt at være i et rum, får kuldegys selv om det er varmt, ser at lyset blinker eller at tv'et bliver tændt/slukket/ skruet op og ned i lydstyrke, drømmer om en afdød ven eller slægtning, lugter en parfume en afdød brugte, lugter cigaretter/cigarer, ser din hund stirre stift ud i rummet og måske gø, du ser ting, der flytter sig selv og måske ruller hen ad bordet eller gulvet, dørhåndtaget bevæger sig, nøg-len bliver drejet osv.